Mødelokaler
Det rigtige mødelokale kan mere end at rumme deltagerne. Det kan løfte udbyttet af jeres møde, fordi rammerne er inspirerende, og servicen er i top. Måske fængselscellen eller den gamle herregård er lige jer? Vi har naturligvis også klassiske konferencesale og moderne mødelokaler.
Mødelokaler for enhver smag
I Kystlandet finder du møde- og konferencefaciliteter i alle størrelser med en sammenlagt kapacitet på mere 4600 personer
Bag tremmer på FÆNGSLET
På FÆNGSLET får du rå, autentiske rammer kombineret med fleksible konferencelokaler og højt serviceniveau. Det tidligere statsfængsel emmer af historie og vil løfte dit møde, konference eller seminar til noget ud over det sædvanlige. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 800 pers.
Flotte lokaler i Forum Horsens
I Forum Horsens er der plads til det hele, og alt kan lade sig gøre. Du kan afholde møder, seminarer, konferencer, events og messer. I dialog med dig forvandler det professionelle team lokalerne, så indretning og stemning matcher dit arrangement. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 1000 pers.
5-stjernet konferencecenter på Scandic Opus Horsens
Scandic Opus Horsens er et 5-stjernet konferencecenter og dermed et af landets absolut bedste steder at afholde møder, kurser eller konferencer. Ud over sublim service og faciliteter i topklasse, står smagsoplevelserne i kø i designhotellets restaurant. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 496 pers.
Naturidyl på Hotel Vejlefjord
Hotel Vejlefjord forhistorie som sanatorium fornægter sig heldigvis ikke, og det gamle hotel i de smukke omgivelser skabet nogle helt særlige rammer for møder og konferencer. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 220 pers.
Elegante rammer på Hotel Borre Knob
Hotel Borre Knob ligger smukt ud til Horsens Fjord. Det populære kursussted tilbyder attraktive lokaler, fleksible rammer og skøn forplejning. I de fredelige og elegante rammer, kan du afholde både mindre møder og større kurser og konferencer. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 70 pers.
Kursuscenter Brigsted
I fredelige, landlige og smukke omgivelser ligger dette lille kvalitetsbevidste kursuscenter på nordsiden af Horsens Fjord. Det stemningsfulde kursuscenter ved en charmerende landejendom er den perfekte ramme for en familiefest, event eller et kursus. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 50 pers.
Hyggelig stemning på Pejsegården
Hotel Pejsegården har et areal på over 5500 kvm og fleksibel rumopdeling, hvilket gør det muligt at afholde både små og store konferencer, dagsmøder og landsmødeophold. Det erfarne personale sørger for et velgennemført arrangement med solid forplejning. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 800 pers.
Hotel Juelsminde Strand
Hold jeres næste møde eller konference i Danmarks hyggeligste ferieby, hvor det nyrenoverede Hotel Juelsminde Strand tilbyder gode konference- og mødefaciliteter. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 180 pers.
Smukt palæ på Jørgensens Hotel
Jørgensens Hotel er et smukt, gennemrenoveret palæ i hjertet af Horsens. Her finder du charmerende stuer og saloner, der er ideelle til alt fra et kort formiddagsmøde til den store konference. På byens hotel får du en personlig oplevelse og et højt kvalitetsniveau. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 150 pers.
En moderniseret herregård - Comwell Bygholm Park
Comwell Bygholm Park er en smuk gammel herregård fra 1775, som i 2023 er blevet gennemrenoveret. Herregården fremstår som det ideelle mødested for store møder, kongresser, udstillinger og mindre møder. Vores MeetingDesignere står klar til at arrangere den perfekte event for jer. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 600 pers.
Teaterhotellet
I en smuk gammel bygning midt på livlige Søndergade midt i Horsens finder du dette hotel, som er bygget om til et moderne overnatningssted med en skøn og nærværende atmosfære. Kapacitet: mødelokale for op til 50 pers.
Indtag maskinhallen på Industrimuseet
På industrimuseet kan du holde møde, reception eller event i unikke, historiske rammer. Den arkitekttegnede maskinhal vil utvivlsomt fascinere dine mødedeltagere. Museet har også foredragssal og café, der ligeledes kan lejes til afvikling af møder. Kapacitet: møde- og konferencefaciliteter op til 200 pers.
Kreative omgivelser og fordybelse på Kunstmuseet
Horsens Kunstmuseums mødelokale indbyder til kreativ tænkning og udvikling af farverige idéer. Samtidig skaber museets naturlige ro en optimal ramme for et udbytterigt møde. Sæt fx kreativiteten fri i dette farverige lokale, hvor kunstneren Erik August Frandsen har skabt lampe og gulv.