Billund Airport

Transport til og fra Kystlandet

Foto: Billund Airport

Kystlandet ligger godt i forhold lufthavne og med den Østjyske Motorvej E45 løbende lige gennem området. Infrastrukturen er glimrende, og transportmulighederne til destinationen er mange. 

Check-in i Billund Airport
Stjernegaard Fotografi

Lufthavne

Danmark har flere internationale lufthavne, og den nærmeste er Billund Airport, der ligger lige udenfor Kystlandets område. Fra Billund er der direkte flyvninger fra de øvrige danske lufthavne samt mere end 100 europæiske destinationer. Der er desuden lufthavne i København og ved Aalborg. 

Luftfoto af tax-free området i Billund Airport
Stjernegaard Fotografi

Bus og tog fra lufthavnen

Fra Billund Lufthavn er det muligt at komme med bus til Kystlandet. Lufthavcnsbus 912X stopper ved Lund i udkanten af Horsens. Herfra kan der tages en bybus ind til centrum. Alternativt kan du hoppe på Regionalbus 43 fra Billund til banegården i Vejle. Fra Vejle kan du tage toget videre til Horsens eller en bus til Juelsminde.  Copenhagen Airport og Aalborg Lufthavn har egen togstation med direkte afgange til Horsens. 

Billede af et IC4-tog på en togstation
Kaj Aage Holdt

Tog

Det er tre togstationer i Kystlandet. Horsens Station ligger på hovedlinjen gennem Danmark fra København til Aalborg og har direkte afgange til de største danske byer samt til Tyskland. Hedensted Station har afgange med regionaltog på strækningen Fredericia-Aarhus. Fra Odder Banegård kan du desuden tage Letbanen til Aarhus. 

Billetter til tog købes gennem DSB. Der er billetautomater på stationerne, hvor der kan betales med kort, men du kan også købe billet gennem DSB's billet-app. 

Letbanen holder ved Odder Banegård
Kenny Arne Lang Antonsen

Letbanen

Fra Odder kan du tage Letbanen til Aarhus fra banegården. Turen tager cirka 40 minutter og du kan købe billet på stationen i billetautomater Midttrafiks billet-app, den nationale app Rejsebillet eller Rejsekort. Vær opmærksom på, at du skal have billet før du står på toget. I begge byer ligger stationen lige ved byens shopping-centrum. 

Regionalbus 100 Odder
Leif Jørgensen

Regionalbusser

Kystlandet er dækket af et net af regionalbuslinjer, det gør det muligt at komme mellem all byer. Der er mulighed for at køre direkte i bus til eller fra byer som Aarhus, Vejle, Silkeborg og Herning. Der kan købes billetter kontant i busserne. Alternativt kan du benytte Rejsekort eller den nationale billet-app Rejsebillet. 

En dobbeltdækkerbus fra Flixbus
Leif Jørgensen

Langdistancebusser

Flixbus tilbyder en komfortabel og prisvenlig måde at komme til Horsens. Med Flixbus kan du komme til Horsens fra danske byer som Aalborg og København samt fra Tyskland. Busstoppet er ved Lund i udkanten af Horsens. Herfra kan du tage en bybus videre til centrum af byen. 

En sort Hyundai Getz fra Oscar Biludlejning
Oscar Biludlejning

Til Kystlandet i bil

Østjyske Motorvej E45 fra Flensborg til Frederikshavn er den centrale færdselsåre i Kystlandet og har afkørsler ved Horsens og Hedensted. Herfra er der en ganske kort køretur til kysten og Kystlandets øvrige byer. Der kan godt være pres på vejnettet i Kystlandet ved myldretid på arbejdsdage, men det meste af tiden er det let at komme omkring. Infrastrukturen er generelt glimrende.

Måske også interessant for dig

To traktorer kører gæster rundt på Hjarnø i vogne
Transport rundt i Kystlandet
Coverbillede Turistinformation Destination Kystlandet
Kontakt og praktisk information