Kajak på fjord, hav og å
Det rolige vand ved den jyske østkyst egner sig perfekt til havkajak ligesom det smukke landskab langs Gudenåen også kan opleves fra vandsiden i kajak.
Kajakudlejning og kajakkurser
Første gang du sejler i kajak er det en god ide at have en erfaren guide med, så du lærer de basale teknikker og har styr på sikkerheden. Outdoor Connection arrangerer løbende kajakkurser i det rolige vand ved Langelinie og Husodde Strand i Horsens.
Kajak på Gudenåen
Gudenåen er ikke kun for kanoer. Du må sejle i kajak på Danmarks eneste eneste flod, men husk at du skal bruge en sejltilladelse på strækningen mellem Tørring og Klostermølle (den sydligste del af Gudenåen). Sejlads er tilladt i perioden 16/06 - 31/12. Du kan bestille din gæstetilladelse på dette link.
Hos Tørring Kanoudlejning & Kanofart kan du leje en kajak til turen. Så skal du kun tænke på at møde op - tilladelsen har de styr på.
Kajakruter i Kystlandet
Sejl en tur rundt i en af Kystlandets tre fjorde, tag turen rundt om en af øerne i det Østjyske Øhav eller nyd den skønne sejlads på Gudenåen i en kajak. Mulighederne er mange. Uanset hvad har du gode forhold og roligt vand. På kortet nedenfor kan I se vores forslag til den næste tur.