©  Foto:

Brasseriet FÆNGSLET

Brasseriet FÆNGSLET er et uhøjtideligt og hyggeligt spisested med fokus på fødevarer af høj kvalitet, god service og lækre frokostretter. Med sin unikke placering ved det gamle statsfængsel i Horsens er det oplagt at besøge cafeen i forbindelse med et besøg på fængselsmuseet eller når du vil nyde en frokost i charmerende rammer.

Store madoplevelser i historiske rammer

I unikke rammer på det gamle statsfængsel i Horsens ligger denne stemningsfulde café. Brasseriet FÆNGSLET er et mangfoldigt og uformelt spisested, hvor der er plads til alle. Og du skal ikke betale entré for at komme ind. Du er altid velkommen i caféen.

 

Velkendte retter i moderne klæder

Hos Brasseriet er fokus på de gode råvarer. Særligt udvalgte lokale og økologiske råvarer udgør kernen i menukortets retter, der består af klassiske caféretter. På menuen er et udvalg af dansk smørrebrød, sandwich, salat og Brasseriets tapasplanke, chili con carne m.m. Uanset, hvilken ret du vælger, er du sikret solidt håndværk og veltilberedt mad.

Brasseriet er et godt valg til frokosten, men du er naturligvis også velkommen til at kigge ind til en kop kaffe, et stykke hjemmebagt kage eller en hjemmelavet bolle. Der er også et godt udvalg af drikkevarer og specialøl brygget på FÆNGSLET.

 

Åbningstider

Brasseriets åbningstider følger Fængselsmuseets. Der er åbent hver tirsdag-søndag. Du kan se de nøjagtige aktuelle åbningstider på hjemmesiden.

 

En del af FÆNGSLET

FÆNGSLET i Horsens er byens største attraktion og byder på events i verdensklasse, Europas største fængselsmuseum, muligheden for at sove bag tremmer og en stor konferenceafdeling. Læs mere om FÆNGSLETs aktiviteter.