©  Foto:

Bytorv Horsens

I hjertet af Horsens ligger byens og lokalområdets shoppingcenter. Her finder du et væld af butikker og spisesteder samlet under ét tag. I inspirerende omgivelser i læ for vind og vejr byder centret på alt, hvad du har brug for til en god shoppingoplevelse.

Byens centrale samlingspunkt

Midt på strøget i Horsens inviterer Bytorv Horsens dig indenfor til en verden af shopping. Et varieret udbud af butikker inden for mode til ham og hende, bolig, elektronik, sko, personlig pleje og meget mere sikrer, at du ikke behøver gå langt for at klare alle indkøbene. Dertil kan du lægge spændende spisesteder, hyggelige aktivitetszoner og spændende events året rundt.

Det aktuelle udvalg af butikker kan du se på Bytorv Horsens’ hjemmeside.

 

Et rart og inspirerende miljø

I centret er der varmt, når vinterkulden bider udenfor, og når sommervarmen får sveden frem på panden, kan du køle ned med en tur i centret. Hæng ud med et lækkert måltid mad eller en kop kaffe i en af cafeerne eller træk jer tilbage med familiens yngste i den skønne babylounge. Her er der plads til alle i de rummelige lokaler, hvor du vil føle dig hjemme.

 

Events året rundt

Bytorv Horsens arrangerer løbende begivenheder for alle aldre. Hvorfor ikke krydre shoppingturen med livemusik, underholdning eller særlige tilbud? I forbindelse med skolernes ferier arrangeres der tematiserede begivenheder for børn og barnlige sjæle. Du kan se de aktuelle events og aktiviteter i kalenderen på denne side.  

 

Parkering lige ved døren

Der er rigeligt med parkeringspladser til alle hos Bytorv Horsens. Her kan du holde trygt og sikkert, mens familien gør sine indkøb. Under centret ligger en større parkeringskælder, mens der også er godt med pladser på den udendørs p-plads. Der er handicapparkering tæt ved elevatoren og generelt er centret indrettet med en høj grad af tilgængelighed, så alle kan komme rundt.  

Indgangen til parkeringspladserne findes på Løvenørnsgade, mens gående også kan benytte indgangene på Søndergade.