©  Foto:

Fiskeri i søen Elverdam i Bjerre Skov

I den smukke Bjerre Skov ligger mellem Horsens og Juelsminde ligger en skovsø i dejlige omgivelser, hvorfra det er tilladt at fiske. Her kan der blandt andet fanges gedde, aborre, skalle og ål.

Gratis fiskesø i smuk natur

Bjerre Skov er en særdeles kuperet skov, som har fået sit navn efter nabobyen Bjerre, ikke langt fra Horsens. Her er et rigt plante- og dyreliv og gode muligheder for fysisk udfoldelse. Skoven er nok mest kendt for sit lange MTB-spor, men der er også rigeligt med plads til vandrere, fuglekiggere – og ikke mindst lystfiskere.

Det er ganske gratis at fiske ved Elverdam Sø (også kaldt Bjerre/Bjerge Skovsø), så længe du har det nationale fisketegn. Her kan du fiske i nydelige naturomgivelser, og det er ikke til at mærke, at søen blev kunstigt anlagt i 1940. Fiskere oplever varieret held med fangsten i søen. Der er bestand af gedde, karper, aborre, skalle og ål, og særligt skallen har ry for at bide på.

 

Sådan kommer du til Elverdammen

Elverdammen ligger i den nordøstlige del af Bjerre Skov. På Bjerre Skovvej er der fire offentlige parkeringspladser gennem skoven. Den nordligste af disse ligger ganske tæt på søen. Herfra fører en gul rute lige til søen mod øst. Den gule rute er en cirka 2 kilometer land vandrerute gennem naturskoven Søholt Mose, som starter umiddelbart syd for Elverdammen. Fra parkeringspladsen er der kun et par hundrede meter til søen.

Ved bredden er der bålplads og borde/bænkesæt, som giver mulighed for at gøre ophold.

 

Husk fisketegnet

Alle som ønsker at fiske i Danmark skal have det nationale fisketegn – uanset om de fisker i sø, vandløb, ved kysten eller til havs. Fisketegnet kan købes for en dag, en uge eller et år på denne side.

 

Flere fiskesøer i Kystlandet

Du kan læse om flere lystfiskesøer i området omkring Horsens, Odder. Hedensted og Juelsminde på denne side.