©  Foto:

Fjordhotel Borre Knob

Borre Knob er en skjult perle i den danske natur. Smukt beliggende ved en smal halvø i Horsens Fjord er du omringet af vand og strand på begge sider. Forkæl dig selv med et sommerophold i lækre omgivelser inde og ude.

Sommerophold med fokus på forkælelse

I sommermånederne kan du som privatperson booke ophold på dette flotte hotel ved Horsens Fjord. Her venter en hyggelig og afslappet stemning i rammer, hvor du kan føle dig hjemme. Når du overnatter ved Borre Knob, får du en god service af det smilende og venlige personale. Samtidig får du faciliteter, der helt sikkert vil leve op til dine forventninger.

 

De gode faciliteter

Hotellet råder over 36 værelser, der alle har eget bad og toilet, linned og håndklæder, TV og internet. De lyse værelser ligger i rolige omgivelser og er udstyret med behagelige møbler.

Der er restaurant på hotellet, hvor de dygtige kokke tilbyder middag og morgenmad. Køkkenet er fyldt med friske, lokale råvarer, og de dygtige kokke laver gourmetmad tilpasset årstiden. De bruger gerne hjemmedyrket frugt og grønt, og alt er naturligvis tilberedt fra bunden. Og så er det altid muligt at få vegetariske eller veganske alternativer. 

Fra den flotte pejsestue er der udsigt over fjorden og havens æbletræer. I den fine nye lounge kan I nyde en hyggelig stund og i haven kan du tage et spil krolf med venner eller familie.

Når du skal ud og udforske den smukke natur, er der mulighed for låne udstyr til aktiviteter. Hotellet stiller således blandt andet mountainbikes og paddleboards til rådighed.

 

Overnat i unikke rammer ved kysten

Borre Knob er en aflang, karakteristisk halvø, der går to kilometer ud i Horsens Fjord. Hele vejen ud mod spidsen er der sandstrand, hvorfra der kan bades og fiskes. I alt har hotellet 4,5 kilometer hvid sandstrand. Midt på halvøen er der en sø og en plantage, mens der ud mod spidsen er små klitter og rosenbuske. Fra spidsen har du et glimrende udsyn over fjordens øer Alrø, Hjarnø og Vorsø, samt ind til Horsens by. Du kan observere bådene og skibene, der sejler forbi spidsen og de mange færger, der sejler til områdets øer.

Halvøen er en af områdets skjulte skatte, som sjældent er overrendt af mennesker.

 

Book dit sommerophold

Fjordhotel Borre Knob har sommerophold i ugerne 26-32 med overnatning i et dejligt dobbeltværelse, 2 små snacks, 2-retters aftenmenu med fantastisk udsigt og lokale råvarer efter kokkens valg, lækker morgenmadsbuffet med lokale delikatesser og fri afbenyttelse af SUP-boards og mountainbikes. Kontakt Borre Knob på ovenstående kontaktinfo og reserver dit ophold allerede nu.