©  Foto:

Fyrholt Rejser

Dette danske rejsebureau arrangerer vandreferier i Danmark og Europa. Intet sted er deres kundskab dog så stærkt som på hjemmebanen i den smukke natur omkring Horsens Fjord, hvor du kan komme med på et fem-dages vandreophold og opleve noget af Østjyllands bedste vandrelandskab.

På guidet vandreferie i Kystlandet

Fyrholt Rejser er et dansk rejsebureau, som specialiserer sig i vandreferier i Danmark og resten af Europa. Med base i det naturskønne Sondrup, nord for Horsens Fjord, har de et særligt godt kendskab til vandremulighederne omkring Horsens Fjord, som byder på varieret og storslået natur og god infrastruktur med fine stier. Hos Fyrholt Rejser er du sikret en erfaren rejseguide. Turene er gruppeture typisk med minimum 10 deltagere, så du har rig mulighed for at møde nye bekendtskaber, samtidig med, at du nyder det skønne landskab. Bureauet arrangerer også ture for private grupper. 

 

Fra fængsel til kloster – vandreferie ved Horsens Fjord

Pak vandreskoene i tasken og kom med på et fem-dages vandreophold omkring Horsens. I bliver indlogeret på TeaterHotellet midt på gågaden i Horsens.  Herefter venter skønne vandreoplevelser på Fjordminoen (ruten rundt om Horsens Fjord), Kaninoen (ruten rundt på øen Endelave), Naturstien Horsens-Silkeborg, Gudenåstien og de bynære naturoplevelser, Bygholm Sø og Nørrestrand. Som en del af vandreprogrammet, får I også mulighed for at se nogle af områdets største attraktioner som fængselsmuseet, Den Genfundne Bro og Klostermølle. Naturoplevelsen er ganske alsidig, og du kommer til at vandre ved både fjord, sø, å, på en ø og over høje bakker. Der er tre lange vandredage med +20 kilometers vandring, mens både hjem- og afrejsedag byder på kortere vandringer.

 

Book dit vandreophold ved Horsens Fjord

Vandreferien ved Horsens Fjord afholdes i 2024 i perioderne 20-24. maj og 8.-12. juli. På Fyrholt Rejsers hjemmeside kan du læse om alt det praktiske i forhold til opholdet samt booke din rejse.  

Grupper, små som store, er desuden velkomne til at kontakte Fyrholt Rejser for at høre nærmere om afholdelse af private vandreferier ved Horsens Fjord. 

 

Udforsk de mange andre destinationer

Kunne du tænke dig at komme på vandring i Sydeuropa, i alperne eller måske i Japan? Fyrholt Rejser arrangerer rejser til en række forskellige destinationer. På deres hjemmeside kan du få overblik over kommende rejser.