©  Foto:

Gæstehus B&B

I den idylliske landsby Haldrup nær Horsens ligger denne bed & breakfast, som egner sig perfekt som overnatningssted på vandreture omkring Horsens Fjord. Huset fungerer som en skøn base for en behagelig og afslappende ferie. Her bliver du mødt af en hjemlig atmosfære, komfortable faciliteter og en rar vært.

Privat overnatning ved Horsens Fjord

I fredelige, landlige omgivelser ligger landsbyen Haldrup, der er præget af stråtækte bindingsværkshuse og absolut ro.  Midt i byen ligger dette gæstehus med egen indgang og fine faciliteter. Huset er ikke langt fra Horsens, som er forbundet med Haldrup via busforbindelse lige uden for døren.

 

Faciliteter

Gæstehuset ligger i forbindelse med privat bolig, hvor dine værter Birte og Bent bor. Gæstehuset har egen indgang og terrasse. Det består af et stort lyst rum og et badeværelse. Det er indrettet med en dobbeltseng og en futon-sofa med plads til 2 personer.

I værelset er der køleskab, mikroovn, elkedel, kaffe og te. Der er fri wi-fi og glimrende parkeringsfaciliteter.

I er meget velkomne til at benytte skovhaven, som har flere stier, bænke, bålplads og adgang til natursti via låge nederst i haven. Her er der god plads til at børn kan tumle.

Værterne taler både tysk, engelsk og fransk.

 

En god start på dagen

Det andet b i b&b står som bekendt for morgenmad. Når du booker overnatning hos Gæstehus B&B er morgenmaden inkluderet i prisen. Morgenmåltidet består af friskbagt brød og rugbrød, smør, hjemmelavet syltetøj, ost, blødkogt æg, juice og kaffe/the. I sæsonen er der også mulighed for frisk frugt og bær fra køkkenhaven. Morgenmaden kan serveres i gæstehuset eller i gårdhaven.

 

Book dit ophold

Er du klar til at booke dit ophold ved Horsens Fjord? Så følg dette link for at booke via Airbnb.

Prisen for overnatning er 700,- pr. nat. Ønskes ekstra opredning koster dette 250,-. Inkluderet i prisen er morgenmad, sengetøj, linned og håndklæder.

 

Oplevelser i nærheden

Horsens ligger cirka 8 kilometer fra Haldrup. Du kan køre dertil, vandre på vandreruterne, cykle eller tage bus 306, som forbinder Horsens og Odder med stop ved gæstehuset. Her har du mulighed for at nyde godt af byernes glimrende shopping-muligheder og deres mange spisesteder. Gæstehus B&B ligger i forbindelse med flere vandre- og cykelruter, bl.a. den populære vandrerute rundt om Horsens Fjord, Fjordminoen, Banestien Horsens-Odder og National Cykelrute 5. Gæstehus B&B fungerer glimrende som overnatningssted på disse ruter.

Haldrup ligger ganske tæt på Stensballe Skov samt golfklubben Stensballegaard, som har været kåret til verdens bedste nyanlagte golfbane. I selve Haldrup ligger besøgshaven Den Kreative Have, som flere gange har været kåret til Danmarks smukkeste have.

På denne side kan du finde inspiration til oplevelser ved Horsens Fjord.