©  Foto:

Hjarnø Camping

Intet er mere afstressende end at holde ferie på en ø. Hos Hjarnø Camping kan du mærke den autentiske østemning på egen krop, når du overnatter i campingvogn, telt eller hytte på den lille ø i Horsens Fjord.

Øferie på charmerende campingplads

Det er ikke uden grund, at Hjarnø Camping har været kåret til Danmarks hyggeligste campingplads. Her finder du nemlig de perfekte rammer til en stressfri ferie, hvor du og dine kære er i fokus i den landlige idyl. Med beliggenhed på den naturskønne ø Hjarnø i udmundingen af Horsens Fjord har du de optimale vilkår for at nyde den rolige natur og de børnevenlige badestrande.

 

Lille campingplads med fine faciliteter

Pladsen er idéel for famlier med småbørn, da den ikke er større end, at selv de mindste kan finde rundt. På trods af sin begrænsede størrelse finder du ganske udmærkede faciliteter. I den store, hyggelige hovedbygning er der toiletfaciliteter, køkken, vaskerum, opvaskerum, opholdsrum og udekøkken.

I campingpladsens butik kan du købe dagligvarer og morgenbrød. Og til børnene er der en glimrende, nyopført legeplads. Hele familien kan slå sig løs på pladsens parkgolfanlæg.

Hvis du ikke har campingvogn, så har du mulighed for at leje en af de hyggelige træhytter. Du kan overnatte i 4-mands hytte eller i luksushytte på 25 kvm., der bl.a. er udstyret med TV og opvaskemaskine. Pladsen råder også over glamping-telte med behagelige dobbeltsenge og muligheden for at leje en campingvogn. Læs mere om muligheden for at leje hytte, glamping-telt eller campingvogn på denne side

 

Skønne Hjarnø

Hjarnø byder på smuk natur og hyggelig østemning. Øen er relativt lille og en gåtur rundt om øen kan klares på et par timer. Der er en særlig fred og ro over Hjarnø. Her er der ingen trafikstøj – det er dyrene, vinden og bølgerne på fjorden, der præger lydbilledet. Langs kysten er der fine strande, hvor du kan køle ned, og inde i land finder du bl.a. spisested, gårdbutik og Danmarks næstmindste kirke.

Hjarnø ligger ganske tæt på fastlandet og Snaptun, hvorfra færgen sejler mere end 30 gange om dagen. Det tager kun fem minutter at komme til øen. Hjarnø byder på Danmarks mest lettilgængelige østemning.

 

Book dit ophold

Vil du holde ferie i de idylliske oplevelser på den lille ø i Horsens Fjord? Kontakt Hjarnø Camping telefonisk eller følg dette link for online booking.