©  Foto:

Hundeskoven i Odder

Nær Odder centrum og Økologiens Have ligger denne indhegnede hundeskov, hvor du kan slippe hunden fri i naturlige omgivelser. I området er der også en særlig hvalpegård og en sø.

Her kan hunden give den gas

Hvis du har din hund med på ferie, er der rig mulighed for at give den en ekstra god ferieoplevelse sammen med en masse andre firbenede venner. Odder har nemlig sin egen hundeskov, hvor hundene kan løbe frit. I hundeskoven kan din hund brænde en masse energi af og møde andre hunde.

 

Hundeskoven

Hundeskoven i Odder er et 7 hektar stort indhegnet område. Området har stor variation og skifter mellem skov og lysåbne arealer samt en lille sø midt i indhegningen, hvor hunden kan pjaske. Skoven har flere stimuli legetøj, agilitybane og en hvalpegård for dy yngste hunde kan lege med jævnaldrende.

Der er et fint stinet i hundeskoven og størstedelen af stierne er handicapvenlige.

 

Sådan finder du frem til hundeskoven

Odder Hundeskov ligger i den østlige udkant af Odder, lige vest for Økologiens Have. Sæt GPS’en til Højvænget og kig efter skiltene, som fører ind til hundeskovens offentlige parkeringsplads på den østlige side af vejen. Ved indgangen til hundeskoven er der skiltning og hundeposer.

 

Andre hundeskove i området

Der er mange andre hundeskove i Kystlandet. På denne side kan du få inspiration til valg af hundeskove samt andre hundevenlige gåture i regionen.