©  Foto:

Kesar

Hos restaurant Kesar finder du autentiske retter fra det indiske køkken. Om du er til samosa, tikka masala, butter chicken, vindaloo eller korma - så finder du det lige her, i hjertet af Horsens.  

Autentiske specialiteter for enhver smag

Med de bedste krydderier importeret direkte fra Indien og råvarer af højeste kvalitet, er du garanteret en kraftfuld smags-oplevelse hos Kesar. 
 
Her finder du et stort udvalg af de mest kendte retter fra det indiske køkken, justeret i smags-styrke efter den lidt mere sarte danske palette. Men fortvivl ej - hvis du fortrækker stærk mad, så har Kesar den klassiske chili-ret Vindaloo, der nok skal give dig sved på panden. 

Alle retter kan fås vegetarisk og serveres med enten ris eller restaurantens berømte hjemmelavede naan-brød.

Prøv også husets indiske øl eller yogurt-drikken lassi med mango og saffron.  

Kesar er en familievenlig restaurant, hvor alle er velkomne uanset alder.
Her er god mulighed for at større grupper kan sidde samlet.
 

Indisk stemning - midt i Latinerkvarteret

Kesar ligger centralt placeret i latinerkvarteret i Horsens, tæt på byens teater, spillested og kvarterets øvrige caféer, restauranter og barer. 

Restauranten er stilfuldt indrettet, i en større restaurant i to etager, med tilhørende gårdhave til udeservering. 

Kun et par minutters gang fra Latinerkvarteret finder du Danmarks bredeste gågade, hvor byens shopping-liv udfolder sig.  
 

Take-away

Skal det være nemt?

Hos Kesar har du mulighed for at bestille alle retter som take-away, så du kan nyde maden derhjemme. 
Se Kesars take-away menu på www.kesar.dk. Vær opmærksom på at restauranten ikke leverer.
 

Åbningstider

På Kesars hjemmeside kan du se restaurantens aktuelle åbningstider.  Her kan du også bestille bord, se tilbud og finde øvrig information.