Kirsten Pedersen Horsens
Dette private overnatningssted er en behagelig base for dit ophold i Horsens og Kystlandet. Overnat i et af to dobbeltværelser beliggende i en villa i et roligt villakvarter i den sydlige del af Horsens.
Privat overnatning i hyggelig villa nær centrum
I et roligt kvarter syd for Horsens Centrum bor Kirsten Pedersen i en større villa. I en tilbygning har hun indrettet to værelser, som kan lejes af private på dagsbasis. Der er god plads til parkering ved huset og kun kort afstand til centrum, som ligger to kilometer væk.
Overnat på skønne værelser
De to dobbeltværelser er begge indrettet med to enkeltsenge, TV, to stole, skab og spejl. Der er indgang til de to værelser fra gårdhaven. I tilknytning til værelserne er der adgang til et tekøkken med kaffemaskine, køleskab og to kogeplader samt et nyere badeværelse. Der er også et lille opholdsrum med bord og fire stole.
Book overnatning
Kontakt Kirsten Pedersen telefonisk eller pr. mail for information om tilgængelighed og pris. Værelserne kan bookes på dagsbasis. Det er en god og rolig ramme for opholdet i Horsens uanset om du rejser alene, som par eller flere personer sammen. Booker I begge værelser, får I god gavn af fællesarealerne, hvilket kan anbefales til familier og vennegrupper. Der er mulighed for ekstra opredning.
Udforsk Horsens
Horsens er en hyggelig handelsby og en lille storby i forklædning. Her er en flot, historisk, men moderne bymidte med et væld af butikker og spisesteder. Horsens er samtidig en livlig by med et pulserende kulturliv – fra hverdagskultur til store koncerter med nogle af verdens største artister. Kirsten Pedersen står til rådighed for overnatning i forbindelse med større events i byen.
På denne side kan du finde inspiration til oplevelser i Horsens.