Kroen Endelave
Nyd et ophold på ferieøen i Kattegat med skønne madoplevelser og indkvartering i dejlige, lyse, nyrenoverede værelser. Med sin placering tæt på havnen og øens attraktioner, er det den perfekte base for din tur til de vilde kaniners ø.
Kroophold krydret med unik østemning
Midt i Endelaves fredelige bymidte ligger øens hjerte, kroen, som byder på overnatning i hyggelige rammer, restaurant, som har åbent til både middag og aften samt en hyggelig krostue. Med sin centrale beliggenhed, er du kun få hundrede meter fra havn, strand og øens attraktioner. Og så har du samtidig let adgang til øens unikke og uspolerede natur. Med et ophold hos Kroen Endelave kan du komme helt ned i gear – her leves livet bare lidt langsommere end på fastlandet.
De skønne værelser
Kroen rummer i alt 10 nyrenoverede og nymøblerede værelser beliggende på 1. sal. Der er tale om værelser i badehotel-stil med toilet og bad på gangen. 8 værelser er klassiske dobbeltværelser - to er familieværelser
God mad morgen, middag og aften
Til frokost og aften er Kroen Endelave's restaurant et populært samlingssted med spisning både inde og ude på terrassen i solen. Kroen har stor passion for madlavning og benytter friske ø-grøntsager, lokale produkter og dansk kød.
Du kan se Kroens menukort på denne side.
For overnattende gæster serveres der desuden en lækker morgenmad. Hvis du ikke overnatter på kroen er du velkommen til at ringe dagen før og bestille morgenmad.
Udforsk Endelave
Foruden den stemningsfulde og charmerende by, byder Endelave også på fantastisk natur som du kan udforske til fods, på to hjul, fire hjul eller fire ben. Den populære vandrerute rundt om Endelave, Kaninoen, er 21 kilometer lang og fører dig langs kysten rundt til alle de skønne naturområder. Du kan også leje cykel eller tage på ridetur. Uanset hvad, er der gode muligheder for at se en eller flere af de tusindvis af vilde kaniner, som lever på øen.
Følg dette link få at få inspiration til din tur til Endelave.
Book dit ophold
Er du klar til et uforglemmeligt kroophold på en af de dejligste danske øer? Book dit ophold på denne side. Men skynd dig – Endelave er populært i sommerperioden.