©  Foto:

Kysing Kirke

Bag Norsminde Kro står ruinerne af en landsbykirke, som i flere hundrede år stod, hvor den lille havneby i dag ligger. Ruinen fungerer i dag som et mindesmærke for Kong Frederik 7.

Et levn fra Norsmindes tidlige historie

I dag er der ingen kirke i Norsminde, og havnebyens borgere må en tur til Saksild, hvis de skal i kirke. Men sådan har det ikke altid været.

Norsminde nævnes første gang i 1292, hvor Kong Erik Menved gav domkirken i Aarhus lov til at tage told af de skibe, der anlagde havnen. Allerede på den tid har der altså været væsentlig trafik i området, og det menes også at være på den tid, at Kysing Kirke blev opført. På den tid blev alt syd for Norsminde Havn kaldt Kysing, mens jorden nord for havnen omtaltes som Norsminde. Kirken

Kysing Kirke (i nyere tid ofte omtalt som Meden Kirke) nævnes første gang i 1315. På den tid blev kirkens krucifiks hvert år båret til Aarhus i forbindelse med Sankt Hans. Første kendte omtale af kirken var, at domkirkens præster gjorde krav på en tredjedel af offergaverne ved denne begivenhed.

I 1600-tallet blev Kysing Kirke hårdt angrebet under svenskekrigene, og i 1700-tallet blev den slidte kirke helt droppet. Kirken nåede dog at være nabo til Norsminde Kro, som blev opført i 1658. Som mange andre danske kroer blev den placeret tæt på kirken.  

Kysing Kirke lå på en bakketop i den dengang relativt øde og åbne kystegn. Udsigten har derfor været ganske særlig. Det vart på den tid usædvanligt med kirker ved kysten, da Danmark i perioden var hårdt præget af sørøvere.

 

Kirkeruinen

Ruinen af Kysing Kirke er synlig og tilgængelig fra Gl. Krovej. En trappe fører op til et mindesmærke med informationstavle.

I mange år oplevede man udfordringer med, at lokale borgere tog materialer fra ruinen og brugte til andet formål. Derfor er der ikke meget tilbage af den nu fredede kirkeruin. Kirkeruinen blev dog reddet fra total nedbrydelse i 1875 af den daværende kroejer. For at forhindre yderligere tyveri af sten omdannede man ruinen til et mindesmærke for krigen i 1864 ved hjælp af en buste af Kong Frederik d. 7. Busten står stadig på toppen af ruinen. Hvert år den 6. juni hejses flaget ved busten til minde om redningsaktionen…

 

Besøg den gamle kro

…Men du kan jo også holde din egen fejring ved at besøge kroen til et lækkert måltid mad? Norsminde Kro har i dag hele to restauranter. Et folkeligt brasserie og Restaurant Près, som byder på noget af regionens bedste gourmet.

På denne side kan du finde inspiration til andre oplevelser ved Norsminde.

 

Flere historiske attraktioner

Kystlandet byder på mange spændende historiske attraktioner. Fra oldtid til industrihistorie. Fra museer til bygningsværker og attraktioner i naturen. På denne side kan du finde inspiration til historisk interessante oplevelser nær Horsens, Odder og Juelsminde.