©  Foto:

Kystlandets Art Map

Kystlandet bugner med spændende kunstoplevelser. Dette art map er en fysisk guide til kunsthåndværkere, gallerier og workshops i området omkring Horsens, Juelsminde og Odder.

Kunst for enhver smag

Er du til glaskunst, keramik, skulpturer eller billedkunst? Foretrækker du at beundre andres værker eller vil du hellere selv kreere egen kunst under kyndig vejledning? Eller leder du bare efter det helt perfekte stykke unika brugskunst fra lokale kunsthåndværkere? Uanset hvad, kan Kystlandets Art Map guide dig på vej til kunstoplevelser, som er skræddersyet til dig.

Her finder du alt fra kunstmuseer og kunstgallerier i byen til landlige kunsthåndværkere med udsalg or workshops, hvor du kan lære at lave dine helt egne værker.

 

Find vej til områdets kunstoplevelser

Du kan downloade vores art map via dette link. Kystlandets Art Map findes også i en trykt version, som er tilgængelig ude hos gallerierne og kunsthåndværkerne samt i Kystlandets brochurereoler.

 

Vær opmærksom på åbningstider

  • MolaMola Workshop: Fremstilling og salg af unika stentøjskeramik lige ved Gudenåen. Mulighed for afholdelse af korte kurser.
  • Eva Keramik: RAKU-brændt keramik og figurer i bronze og glas lige ned til Rude Strand.
  • Arp Atelier: Æteriske malerier, skulpturer, og relieffer omgivet af nordisk design.
  • Dorthe Bent: Shop Dorthes glaskunst eller prøv selv kræfter med håndværket på et kursus.
  • Aage Würtz: Eksklusive drejekurser og showroom – åbnet efter aftale.
  • Art By Me: Kreativ café med mulighed for workshops og keramikudsmykning.
  • ART’M: Horsens’ største galleri med et bredt udvalg af samtidskunst.
  • Horsens Kunstmuseum: Gå på opdagelse i Michael Kvium og moderne dansk samtidskunst.
  • Kulturstationen (børn): Kreative (og gratis) familieaktiviteter på Kulturstationen i Horsens hver weekend.
  • Kjærs Magasiner: Omhyggeligt udvalgte vintagefund, kunstgalleri med skiftende udstillinger og workshops.
  • Galleri Mynster: Abstrakte, farverige værker og malekurser ved kunstner Tine Mynster.
  • Det Grafiske Magasin: Kvalitetskaffe, kunst, og workshops på vikingeøen Hjarnø.
  • Det Kreative Gartneri: Kreativ oase med salg af planter, brugskunst og kunst samt workshops og events.
  • Pottemageren i Juelsminde: Håndlavet keramik, stentøj og besøgshave i havnebyen Juelsminde.
  • Galleri 7130: Åbent galleri med skiftende udstillinger i Juelsminde by.

 

Flere kunstoplevelser i Kystlandet

På denne side kan du finde inspiration til andre kunstoplevelser i området omkring Horsens, Odder og Juelsminde - fra street art til kulturophold og aktuelle events.