Kystlandets Food Map
Smag på den lokale gastronomi og få indblik i, hvordan vores gode råvarer og delikatesser bliver til - i ægte jord-til-bord-stil. Med Kystlandets Food Map er du godt på vej.
Din guide til det lokale spisekammer
Fra jord til bord - smagsoplevelserne står i kø. Lad vores food map guide din tur. Du finder ud til områdets lokale råvarer og får ofte mulighed for at kigge ind bag forhænget og lære en masse om produktion, håndværk og dedikation. Det kan være den perfekte måde at kombinere fx cykelferie med udsøgte smagsoplevelser.
Økologi, miljø og historier
Pluk selv dine økologiske jordbær og tap derefter den friske sødmælk i mælkeriet i nabo-byen. Eller tag en tur på vingård, besøg et mølleri eller følg produktionen af øl og røgsalt. Flere af stederne har økologi og miljøvenlige metoder i fokus, og produkterne er håndlavede og hjemmelavede.
Kystlandets Food Map - find vej til lokale råvarer og gårdbutikker
Vi har samlet alle adresserne i dette Google-map, så du kan tage afsted med det samme! Læs om stederne herunder og begynd at planlægge turen. Og husk selvfølgelig at holde masser af spisepauser.
Find også vores trykte kort med al den info du har brug for: Ude hos producenterne eller på Kystlandets brochurereoler. Du kan også downloade det selv lige her.
Rigtig god tur!
Vær opmærksom på sæsonbetingede og varierende åbningstider.
- Det Lille Røgeri: Friske og røgede delikatesser i hyggelig butik ved Gudenåen.
- Huusom's: Brød, kager, sandwich og meget mere. Spis i caféen eller tag noget lækkert med på tur.
- Gaardens Grønt: Pluk-selv jordbær, ærter og græskar direkte fra marken.
- Tinnetgaard: Økologisk gårdbutik og vejbod med æg, kartofler, kød og egne specialvarer.
- Uldum Mølle: Øko-mel, honning, sennep, bolsjer, m.m. i møllebutik fra 1895.
- Det Lille Økori: Mikrolandbrug med salg af østershatte, mikrogrønt og gourmet-grøntsager.
- Bjerre Kød: Traditionsrig slagter med stort udvalg af kvalitetskød. Alt er 100% hjemmelavet. Tapas, smørrebrød m.m. to-go.
- Barrit Mejeri: Klassisk mejeri med stort udvalg af dine nye yndlingsoste.
- Juelsminde.nu: Fiskebutik og surdejsbageri på havnekanten med fersk fisk, røgvarer og delikatesser.
- Endelave Lægeurtehave: Stor øko-besøgshave samt blomster-, krydderurte- og plantesalg.
- Tanggården Endelave: Lokalt producerede tangspecialiteter - fx pesto, øl, rom og sennep.
- Hjarnø Kartofler: Friskopgravede kartofler modnet i den frodige muld på Hjarnø.
- Hjarnøkassen: Køb friske ø-grøntsager på Hjarnø, eller få en kasse leveret på fastlandet.
- Hanstedgaard: Bynær øko-gårdbutik på herregård ved Horsens.
- Hanstedholm: Økologisk kød, grønt og lækre syltevarer. Besøg vejboden året rundt.
- Romdeluxe: Spiritusbutik med egen rom-produktion, smagninger og showroom.
- Strandgårdens Frugtplantage: Vejboden byder på frugt, grønt og mikrogrønt i sæson. Du kan også selv plukke æbler fra plantagen.
- Alrø Købmandsgård: Bisonfarm med fjordudsigt og hjemmelavede produkter i gårdbutik og café.
- Farm Living Ged og Grønt: Økologisk gårdbutik. Salg af gedeost, gedekød og andre økologiske produkter.
- Brandbygegaard: Økologisk landbrug med stalddørssalg af vin og cider mv.
- Karensminde Frugtplantage: Pluk selv din yndlingsfrugt eller gå på bær-rov i gårdbutikken.
- Vejlskovgaard Mælkeri: Følg mælkens vej fra køerne, og tap selv den friske sødmælk.
- Fru Møllers Mølleri: Luksusgårdbutik, mølleri, ismejeri og meget, meget mere.
- Odder Museum: Øl, honning og andre specialiteter lavet på gamle teknikker.
- Økologiens Have: Frø, planter og lækre specialiteter i stor, øko-besøgshave.
- GROFT: Økologisk bageri, deli og butik. Lækkert surdejsbrød, kager, specialiteter, og sandwich.
- Tunø Røgeri: Fiskespecialiteter og røgvarer perfekt placeret på Tunø Havn.
- Norsminde Fiskehus: Østjyllands bedste fiskefrikadeller i charmerende havnemiljø.