
Restaurant Dillen
I hyggelige og uformelle rammer finder du denne skønne restaurant med et bredt menukort med fokus på det nordiske/franske køkken. Restauranten ligger i forbindelse med Hotel Pejsegårdens bowling- og aktivitetscenter, så der er rig mulighed for at kombinere madoplevelsen med underholdning.
Dejlig familievenlig restaurant i Brædstrup
Besøg legendariske Hotel Pejsegårdens hyggelige og afslappende restaurant, hvor alle kan finde en ret efter deres smag. Restauranten ligger omgivet af liv og aktivitet fra Pejsegårdens bowlingband og spillehal. Alligevel er det en afslappende oplevelse at spise i de moderne lokaler. Restauranten holder åbent til både frokost og aften.
Skønne retter for hele familien
Menukortet hos Dillen byder på lidt af hvert. Fra et fint udvalg af nordisk/fransk inspirerede retter. Lidt til enhver smag.
Børnene er der også tænkt på – alle de klassiske børneretter er på menuen. Og skulle der være vegetarer i selskabet, så finder de også retter til dem.
Slut måltidet af med en af de lækre desserter, en kop kaffe eller måske en drink.
Dillen to-go
Pejsegården tilbyder også take away. Den aktuelle takeaway menu kan du se på hjemmesiden. Bemærk tillægsgebyr på 10 kroner pr. kuvert (emballage).
Bestil take away på tlf.: 7575 1766 – Take Away afhentes i receptionen på Hotel Pejsegåden.
Bordbestilling
Kontakt Hotel Pejsegaarden på 75 75 17 66 eller info@hotelpejsegaarden.dk for at bestille bord. Du kan se Dillens aktuelle åbningstider på denne side.
Bliv lidt længere – tag et spil bowling
Dillen ligger lige ved Pejsegårdens bowling- og aktivitetscenter. Så hvorfor ikke tage en dyst på bowlingbanen eller ved pool-bordet? Der ligger også en spillehal med mere end 30 sjove maskiner.