Royal Run i Horsens
Snør løbeskoene og kom med til en stor folkefest, når Royal Run gæster Horsens 2. Pinsedag. Her har du helt unikt muligheden for at løbe med de kongelige på distancer på 1 mil, 5 km elle 10 km.
Royal løbetur for hele familien
Den 9. juni 2025 lægger Royal Run vejen forbi Horsens. Med Horsens Fjord som bagtæppe kan du nyde motion og fællesskab på en distance, der passer dig. Til Royal Run er alle velkomne og du vælger selv om du vil løbe for æren og de hurtigste tider eller om du vil gå turen i et roligt tempo for hyggens skyld.
Ruterne til Royal Run er overkommelige distancer, der egner sig til alle niveauer og aldersgrupper, og du kan også sagtens tage børnene med og lade dem få deres første løbeoplevelse på den korte rute på 1 mil (1,6 kilometer).
Tilmelding og alt det praktiske
Tilmeldingen til Royal Run åbnede den 12. november, og billetterne blev revet væk på rekordtid.
Deltagelse i Royal Run koster 170-330 kr. afhængig af distance. Med i prisen får du en officiel Royal Run-løbetrøje, en medalje, startnummer, chip og målfoto/video.
H.M. Kong Frederik og H.M. Dronning Mary samt deres børn deltager til Royal Run, men da Royal Run løber af stablen i fem byer på samme dag, er det ikke muligt for alle de kongelige at være med i alle byer. Der vil dog være kongelige med i alle de fem værtsbyer.
Du kan få besvaret eventuelle praktiske spørgsmål i Royal Run’s FAQ.
Om Royal Run
Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet, og bagved står DGI, DIF og Dansk Atletik – i tæt samarbejde med Kongehuset, TV2 og kommunerne. I 2025 afholdes løbet foruden Horsens også i Viborg, Ribe, Korsør og København. Royal Run afholdtes første gang i 2018 i forbindelse med H.M. Kong Frederiks 50 års fødselsdag. Siden har eventet hvert afholdt årligt på 2. pinsedag.
Oplev Horsens
Kommer du udenbys fra for at deltage i Royal Run? Har du brug for et overnatningssted eller et godt sted at spise efter løbeturen? På denne side kan du finde inspiration og information om Horsens.