Saksild Strand Camping
Beliggende ved en af Danmarks bedste og mest børnevenlige strande finder du denne moderne campingplads i første parket til skønne ferieoplevelser.
Camping ved stranden for hele familien
Du finder ikke en bedre beliggenhed for strandferien ved den jyske østkyst. Placeret 200 meter fra Saksild Strand, er pladsen den perfekte base med gode faciliteter og mange aktivitetsmuligheder.
Vogn, hytte eller luksustelt?
Hvis du ikke har egen vogn, så er der også råd for det. Hos Saksild Strand Camping har du mulighed for at leje hyggelige, veludstyrede træhytter i flere størrelser. Hytterne har eget køkken, og nogle har sågar SmartTV og klimaanlæg. Hytterne er rummelige og komfortable, men til priser, der er til at betale.
Du kan se udvalget af hytter hos Saksild Strand Camping på denne side.
Du kan også prøve kræfter med luksuscamping i pladsens glamping-telte, som er fuldt møbleret, har to sovekabiner med behagelige senge og en stor overdækket terrasse.
Gode faciliteter
Uanset hvilken overnatningsform du vælger, har du adgang til pladsens glimrende faciliteter. Der er moderne køkkenforhold med både inde- og udekøkken. I servicebygningen er der badefaciliteter og en særskilt børneafdeling med puslebord, badekar samt toiletter og håndvaske i forskellige højder.
Børnene kan boltre sig på boldbanen, den sjove nybyggede legeplads eller hoppe hovedkulds i den opvarmede pool. Der arrangeres løbende aktiviteter for familiens yngste, så der er ikke fare for, at de kommer til at kede sig.
Udstyr til store oplevelser
Hos Saksild Strand Camping kan du leje udstyr til aktiviteter i det fri – både til lands og til vands.
Det flade sommerlandskab omkring Saksild byder på gode rammer for cykelture. Du kan leje både mountainbikes og normale cykler – og hvis du skal have lidt assistance på turen, så er der også elcykler til leje.
Eller hvorfor ikke udforske Saksild-bugten til vands? Du har mulighed for at leje både med el-motor, Paddleboards i forskellige størrelser eller forskellige typer kajakker.
Der er ikke krav om at du overnatter på pladsen for at kunne leje udstyr – alle er velkomne.
Camping året rundt
Camping er skønt hele året – ikke kun i badesæsonen. I vinterperioden er Saksild Strand Camping åben for overnatning i weekenden. På denne tid er Odderkysten mere fredelig, og du har rig mulighed for at slappe af og komme helt ned i gear.
Tag hunden med
Hos Saksild Strand ved de, at hunden er en vigtig del af familien, som selvfølgelig også har ret til en god ferie. Du kan ganske gratis tage menneskets bedste ven med, hvis du overnatter i egen vogn. Vælger du at leje hytte eller telt koster det et beskedent beløb.
Book dit ophold
Er du klar til en dejlig dansk kystferie for hele familien? Følg dette link for at bestille din ferie.
Om Saksild Strand
Saksild Strand er måske den bedste og mest børnevenlige strand ved den jyske østkyst. Her holder livreddere øje med børnene, der trygt kan bade i det rolige og lave vand. Omkring stranden er der spisesteder, indkøbsmulighed og aktiviteter – og så er der ikke langt til hverken Aarhus, Odder eller de andre hyggelige feriebyer ved Odderkysten.