Skovlysets B&B
Midt på Juelsmindehalvøen ligger denne idylliske overnatningsmulighed i en 200 år gammel stråtækt gård, omgivet af skov. Her kan du overnatte på et af de tre hyggelige værelser i rolige rammer, tæt på kysten og områdets attraktioner.
Idyllisk privat overnatning nær Juelsminde
I de landlige omgivelser ved Rårup nær Juelsminde bor Nina og Jørgen i en gammel stråtækt gård, som ligger fredeligt og ugenert, omgivet af skov, mark og å. Her har de skabt nogle unikke rammer, som giver dig mulighed for at opleve naturen på nært hold, nyde stilheden og bare være.
Stedet er for dig, der værdsætter landlig idyl, fred og ro. De venlige og hjælpsomme indehavere lægger vægt på at skabe en afslappende atmosfære, hvor du kan benytte de udendørs terrasser og nyde udsigten over skov og mark.
Rårup ligger midt på Juelsmindehalvøen, ganske tæt på både Juelsminde, Horsens, As Vig, færgehavnen ved Snaptun og den smukke natur ved Vejle Fjord. Det er med andre ord en perfekt placering til en ferie med udflugter til områdets mange attraktioner.
Værelserne og faciliteter
Skovlysets B&B har tre værelser til leje. Et dobbeltværelse med dobbeltseng, et dobbeltværelse med to enkeltsenge og et enkeltværelse. Værelserne er alle hyggeligt indrettet – et med udsigt til gården og de to andre med udsigt til skoven. Der er fælles badeværelse samt en fælles opholdsstue med TV med streaming og diverse spil (lukket om vinteren).
Du kan frit benytte de udendørs faciliteter som gårdhave, terrasse og havemøbler.
Booking
Kontakt Nina og Jørgen telefonisk eller per mail for at forhøre jer om muligheden for at booke et ophold hos Skovlysets B&B. På Skovlysets hjemmeside har du også mulighed for at udfylde en formular og få et tilbud.
Kaffe og te er inkluderet i prisen, når du booker værelse. Det er tilladt at medbringe 1 hund pr. værelse mod ekstra betaling.
Oplevelser i nærheden
Juelsmindehalvøen forbinder Horsens Fjord med Vejle Fjord og byder på varieret landskab med skovklædt kyst, fine badestrande og hyggelige havnebyer.
For enden af halvøen ligger feriebyen Juelsminde med en hyggelig og livlig lystbådehavn. Og hvis du vil shoppe eller opleve kultur er Horsens helle ikke langt væk. Fra Snaptun kan du tage færgen til nogle af Det Østjyske Øhavs spændende øer.