©  Foto:

Skulpturalléen i Horsens

I hjertet af Horsens kan du opleve en række kunstværker i gadebilledet, skabt af nogle af vor tids mest anerkendte kunstnere. Skulpturalléen strækker sig over tre kilometer fra banegården gennem Danmarks bredeste gågade til Horsens Marina.

Gratis kunst i øjenhøjde

Centrum af Horsens er i de senere år blevet beriget med en række kunstværker i gadebilledet af anerkendte kunstnere som Christian Lemmerz, Maria Rubinke og den lokalfødte Michael Kvium. Skulpturerne er alle offentligt tilgængelige i byrummet. Da mange af skulpturerne naturligt fulgte en linje fra banegården og ind gennem centrum, blev det besluttet at arbejde udvide antallet af skulpturer netop her. Skulpturalléen er under fortsat udvikling, og der vil løbende blive tilføjet flere kunstværker, som kan yderligere forskønne bybilledet samt den nye havnepromenade.

 

Kunstværker i gadebilledet

Mathilius Schack Elo: Triton. Banegårdsparken

Michael Kvium: Seven, Vitus Bering Parken

Svend Lindhart: Moder med børn, Vitus Bering Parken

Kaj Rugholm: Pas de deux, Vitus Bering Parken

Holger Christensen: Pigen med guldhornet, Søndergade

Michael Kvium: Mandsling, Levysgade

Tal R: Lille Kanon, Søndergade

Hugo Liisberg: Hjortebrønd, Søndergade

Christian Lemmerz: Madonna (Darfur), Søndergade

Gerhard Henning: Siddende Pige, Søndergade

Christian Lemmerz: Adam, Søndergade

Christian Lemmerz: Hyæne med barn, Søndergade

Michael Kvium: Double Blind, Søndergade

Kirsten Ortwed: Beringsøen, Torvet

Filip Møller: Mindesmærke for faldne soldater i allieret tjeneste under 2. Verdenskrig, Havneallé

Bent Sørensen: Blå og sort, Niels Gyldings Gade ved Havnen

Maria Rubinke: WANNA BE MERMAID, Jan Trøjborgs Plads

Maria Rubinke: REMEMBER TODAY... For it is the beginning of always, Nordre Kaj

Michael Kvium: Hverdag, Horsens Marina

 

Find skulpturerne via det digitale kort

På dette digitale kort (Google Maps) kan du finde frem til alle skulpturalléens kunstværker via GPS-funktion på din smartphone.

 

Hold øje med gavlene

Foruden de mange skulpturer, er Horsens centrum også beriget med en række nyere gavlmalerier. Nyd en dag i kunstens tegn i Horsens, og kombiner Skulpturalléen med en rundtur til områdets mange flotte kunstværker på husmurene. Du kan downloade Horsens Kommunes street art map med gavlmalerier på denne side og følge det rundt i byen.

Som afslutning på dagen kan du besøge Horsens Kunstmuseum, som byder på en imponerende samling af moderne dansk kunst. I museets café kan vi anbefale den berømte bøfsandwich, som er blevet kåret til Danmarks bedste.