©  Foto:

Vaflen

I kort gåafstand til Horsens Centrum, ligger dette veludstyrede byhus, som kan bookes til privat overnatning i kortere og længere perioder. Det hyggeligt indrettede hus har eget køkken med alt det som du har behov for.

Skøn overnatningsmulighed for familier i Horsens

Vaflen er et renoveret byhus i sygehuskvarteret i Horsens, ganske tæt på byens centrum og shopping-muligheder samt byens nye havnepromenade.

Huset er den perfekte overnatning for vennegruppen eller familien, da det er ganske rummeligt med mange sengepladser, fælles opholdsrum og køkken med mulighed for at lave egen mad.

Boligen består af et badeværelse med brusebad, et køkken/alrum med veludstyret køkken og TV-stue samt to soveværelser. I begge værelser er der to enkeltsenge. Det ene af værelserne er kun til sommerbrug, da det ikke har varme. I stuen er der desuden en sovesofa, som kan fungere som en dobbeltseng.

 

Book overnatning

Du kan booke overnatning via dette link, hvor du også kan se pris.

Der kan ikke tilkøbes morgenmad, da huset har eget køkken. Sengetøj og håndklæder er inkluderet for to personer.

 

Udforsk området

Vaflen ligger i et fredeligt område, cirka 1 kilometer fra byens shoppingcentrum. Du er også ganske tæt på byens lystbådehavn og bystranden Langelinie. Der er hele tre spændende museer i kvarteret, ligesom du er i gåafstand fra byens spillesteder og stadion.

Du kan finde inspiration til oplevelser i Horsens på denne side.