©  Foto:

Skattejagten Odder Rundt

Odder kalder alle skattejægere! Kom med til en hyggelig skattejagt i den charmerende by, svar på spørgsmålene, og modtag en gratis medalje som bevis for jeres præstation.

På eventyr i Danmarks største landsby

Skattejagten Odder Rundt er en hyggelig familieaktivitet, som giver muligheden for at opleve den flotte handelsby på en sjov, lærerig og tryg måde. Med et skattekort i hånden, bliver I ledt rundt på en 4 kilometer lang rute i centrum af byen, og undervejs skal I løse opgaver og svare på spørgsmål.

Alle lærer lidt om byen, mens børnene får en sjov oplevelse, masser af frisk luft og en flot medalje hængt om halsen.

Vi tror endda, du vil blive overrasket over, hvor mange små historier, der ligger og lurer under overfladen.

 

Sådan går du skattejagten

Det er piv-nemt at gå skattejagten. Bare følg disse trin for at modtage medaljen.

1: Tag et gratis eksemplar af skattekortet hos Mosters Café på Torvet midt i byen. Der er masser af gratis parkeringspladser lige i nærheden. I kan også selv printe skattekortet hjemmefra
2: Find alle punkterne på skattekortet, og løs opgaverne
3: Aflevér det udfyldte skattekort ved det flinke personale hos Mosters Café
4: Modtag den speciallavede medalje som minde om dagen
5: Vi vil så gerne se, hvordan din tur er gået! Brug #jeggikodderrundt og @kystlandet på Instagram, så deler vi måske din historie.

Har I brug for hjælp til at finde vej? Så følg dette digitale kort.

Rigtig god tur!

 

Den skønne by

Odder er med sine 11.000 indbyggere ikke en stor by, men trods nærheden til Aarhus og Horsens, har byen en selvstændig karakter og et rigt handelsliv. I centrum er der spændende specialbutikker, torve med spisesteder og udeservering omkring gågaden, grønne oaser og aktivitetsmuligheder.

I kan få inspiration til andre oplevelser i Odder på denne side.

 

1-2-3... 7 medaljer til samlingen!

Har I mod på mere eventyr? Vi har også seks andre skattejagter, der er mindst lige så sjove! Tag færgen til øerne Tunø, Hjarnø eller Endelave, jagt skatte i Danmarks hyggeligste havneby Juelsminde, jagt trolde i Brædstrup eller tag på eventyr i kulturbyen Horsens. Kunne det ikke bare være sejt at have hele sættet af medaljer?