Det siger Partnerne
I Kystlandet bakker flere end 290 partnere op om den fælles turismeindsats på tværs af kommunerne i Odder, Horsens og Hedensted. Men hvad siger de om Destination Kystlandet? Læs med her.
Foto:Feriepartner Odder-Juelsminde
Feriepartner Odder-Juelsminde
“Vi er partner i Kystlandet, fordi vi ønsker at være en del af det fællesskab, som har til formål at udvikle turismen her på vores skønne østkyst.”
- Vibeke Christensen, Direktør, Feriepartner Odder-Juelsminde
Foto:Horsens Ny Teater
Horsens Ny Teater
“For os handler partnerskabet om at være en del af dén fælles indsats, der ligger i både at promovere Horsens’ meget attraktive underholdningspallet, men også tage et medansvar og støtte op om fællesskabet og den fælles opgave, der ligger i at få synliggjort alle Kystlandets oplevelser, så folk får lyst til at komme igen.”
- Lone Wessel, Direktør, Horsens Ny Teater
Foto:Turridning Endelave
Turridning Endelave og Endelave Sommerlejlighed
”Vi kan tydeligt konstatere, at vi har fået flere kunder gennem den synlighed, vi får i Kystlandet. Derudover er der helt praktiske fordele for en mindre virksomhed som os, i form af bl.a. tilstedeværelse på flere sprog på Kystlandets hjemmesider, sparring på udviklingsidéer og synlighed gennem presseindsatser.”
- Jørgen Holm Petersen, ejer af Turridning Endelave og Endelave Sommerlejlighed
Foto:Hotel Vejlefjord
Hotel Vejlefjord
“Det er vigtigt, at vi er involveret i det samarbejde, der går på tværs af Kystlandet, så vi står sammen om at tiltrække endnu flere gæster til både Hotel Vejlefjord og området som helhed.”
- Michael Nino Tabori Jensen, Salgs- og marketingchef på Hotel Vejlefjord
Foto:KøbOdder / Udvikling Odder
KøbOdder/Udvikling Odder
“Skattejagten er et godt eksempel på en aktivitet, som vi i fællesskab med Destination Kystlandet og det lokale erhverv i Odder har udarbejdet for at forlænge turistens ophold i midtbyen. Det er sådanne tiltag, der skaber værdi på tværs.”
- Flemming Rasmussen, City Manager KøbOdder og Udvikling Odder
Foto:Juelsminde Fisk
Juelsminde Fisk
”Jeg nærer en stor respekt for det arbejde, som Kystlandet gør for at sætte Juelsminde på landkortet. Vi har haft flere pressebesøg, og det er lige sjovt hver gang – især for personalet. Men det giver også et stort udbytte, og jeg er vild med, at Kystlandet er meget innovative i deres tilgang til at fremme hele området.”
- Pernille Juul, ejer af Juelsminde Fisk m.fl.