Far og datter sejler i kano på Gudenåen ved Klostermølle

Endagstur i kano på Gudenåen: Åstedbro-Vestbirk

Foto: Destination Kystlandet

Tag på dagstur i en kano på Gudenåen og driv med strømmen gennem uforstyrret natur. Når i lejer kanoen, kan I få den kørt ud til startstedet, så alt er klar, når I ankommer. Her kan I få en mindeværdig oplevelse uden det store planlægning og besvær. 

Idyl og hyggeligt samvær på Danmarks eneste flod

En kanotur på Gudenåen er en af de særlige oplevelser, som kan skaleres op og ned og gøres i lige præcis det tempo, der passer til netop dig og dine følgesvende. 

På den fredelige strækning nordvest for Horsens mellem Åstedbro og Vestbirk kan I se landskabet skifte karakter i takt med at i nærmer jer Søhøjlandets skove, bakker og søer. 

Turen fra Åstedbro til Vestbirk er perfekt til en dagstur. Det tager cirka 3½-4 timer at padle distancen på 12 kilometer. 

Vi guider dig til en god og bekvem oplevelse i kanoen. 

Step 1: Book din(e) kano(er)

Der er generelt ikke det store besvær forbundet med at leje kanoer til turen. Kontakt Vestbirk Camping for at booke kano. De har styr på alt det praktiske - og så sørger de sågar for, at kanoen venter på dig ved startstedet i Åstedbro. 

Vi anbefaler, at I lejer kanoen i god tid, hvis muligt. Der er nemlig loft på, hvor mange der må sejle på Gudenåen pr. dag - og årligt. I risikerer derfor, at det ikke er muligt at leje en kano, hvis I er ude i sidste øjeblik. 

På den sydlige del af Gudenåen må der kun sejles fra 16. juni til 31. december - det er selvfølgelig gjort for at skåne et vigtigt naturområde.

Step 2: Afsted til Åstedbro

Hvis I har egen bil, er det muligt at parkere ved lejrpladsen, og have bilen holdende der til sejladsen er overstået. Med offentlig transport kan I tage bus 116, der kører mellem Horsens og Herning. I kan også vælge at leje en bil til udflugten - for eksempel hos Oscar Biludlejning i Horsens. Det er billigere end I tror - og hvis I fylder bilen, kan det faktisk være billigere end at tage bussen.  

I må sejle på Gudenåen fra kl. 8 om morgenen til 18 om aftenen. Afgangstidspunkt afhænger selvfølgelig af, hvornår I regner med at kunne være i Åstedbro, og om I skal tilbage til Åstedbro med Modstrømsbussen. Den har én daglig afgang - det vender vi tilbage til. 

 

Step 3: Hop i kanoen

Når I booker kanoen til turen, skal I huske at aftale med udlejeren, hvor den bliver stillet til jer. Vestbirk Camping står klar til at give tips og tricks og informere om sikkerhed og teknik. Træk kanoen gennem græsset ned til vandet og sæt jer til rette, når kanoen er halvvejs i vandet, så I kan skubbe jer det sidste stykke ud. I skal sejle mod nord - væk fra broen. Hvis I ikke har prøvet kanosejlads før, så er dette stykke ganske velegnet med relativt lavt og roligt vand. Hvis I går efter den mest begyndervenlige rute, kan vi anbefale turen fra Tørring til Åstedbro, som er umiddelbart syd for denne.  

Åstedbro ligger mellem det store vådområde Uldum Kær mod syd og det mere frodige og kuperede Bakkelandet/Søhøjlandet mod nord. I takt med at I sejler mod nord, vil I derfor kunne se, hvordan landskabet skifter fra åbne vidder til mørkegrønne farver og søer. 

Start eventuelt turen fra Aastedbro omkring klokken 10. Så passer det nemlig med, at I kan holde frokost efter seks kilometers sejlads ved campingpladsen Gudenå Camping. Campingpladsen har en kiosk og et cafeteria, som holder åbent i sommerperioden. Her har I mulighed for at købe lækre grillretter og pizza. Hold øje med campingpladsens isætningssted på højre hånd ved landsbyen Bredstenbro. 

Umiddelbart efter campingpladsen kommer I til et særdeles snoet stykke, som er ret underholdende. Efter nogle kilometer kommer I til Bredvad Mølle, som er blandt de smukkeste stykker på hele Gudenåen med store træer, som læner sig ind over åen. Ved Bredvad Mølle er der et landgangssted med toilet og rasteplads.Kort herefter begiver I jer ud på Bredvad Sø. Søen markerer afslutningen på dagens sejlads. Her ligger nemlig den store campingplads Vestbirk Camping. På jeres højre hånd kan I trække kanoen i land. I kan vælge at kombinere kanoturen med en overnatning på den store, men hyggelige campingplads. Der er flere overnatningsmuligheder. I kan leje en hytte, et glamping telt eller sågar leje en campingvogn. Alternativt kan I selvfølgelig også sove i eget medbragt telt.  

Step 4: Tilbage til Åstedbro - eller bare hjem

Fra 29. juni til 11. august  samt alle weekenddage i august kan I få et gratis lift tilbage til Åstedbro med Modstrømsbussen. Den kører klokken 16:30 hver dag fra Vestbirk Campings parkeringsplads. Der er opsat et busskilt, hvor bussen holder.  Da bussen kun har 1 daglig afgang, skal I selvfølgelig sørge for at tage afsted fra Åstedbro i god tid.

Hvis I ankom med offentlig transport, kan I vælge at tage bus 112 tilbage til Horsens fra Vestbirk. Inden I hopper på bussen hjem, kan I overveje at kigge forbi byens helt store attraktion, Den Genfundne Bro.  

Sprøgsmål og svar om kanosejlads

Kurser og guidede ture med Outdoor Connection
Outdoor Connection

Vil du starte med et kanokursus?

For nogle kan det give tryghed at starte ud med at være i selskab med en kyndig og erfaren kanoekspert, første gang man sætter sig i kanoen. Outdoor Connection tilbyder kurser, ture og sjove aktiviteter i kano på Gudenåen. 

Aktiv i Kystlandet

Familie på kanotur ved klostermølle
I kano på Gudenåen
Familie ved Den Genfundne Bro
Oplevelser ved Gudenåen
I kajak på Horsens Fjord
Kajak på fjord, hav og å
Mand fisker i havet ved solopgang
Lystfiskeri i Østjylland
Vandrer på Husoddestien
Vandreruter i Østjylland
Kvinder cykler på elcykler på Den Genfundne Bro
Cykelferie